Røde / Rosso – Mediumfyldige, Struktur, Tannin

Chianti Classico DOCG, Chianti Colli Fiorentini, Firenze, Toscana. pr. fl. 310,-
Lækker balanceret vin der emmer af Toscana. 30% af vinen lagrer i 8 mdr. på 250 liters franske egetræs fade, resten lagrer ligeledes i 8 mdr. på rustfrie ståltanke, inden aftapning på flaske.
Flot, klar og teglrød farve. Duften er typisk for meget god Chianti, med noter af ribs, kirsebær og blomme. Smagen er elegant, tør og slank med en fin frugtsyre. Et perfekt valg til tomatbaserede retter, fjerkræ, gris og kalv. Servér gerne let afkølet ved 16 grader.
Druer: Sangiovese og Colorino

Il Nespoli Riserva, DOC, Poderi dal Nespoli, Emilia Romagna, Italien. pr. gl. 65,- pr. fl. 345,-
Il Nespoli Riserva laves på en ren Sangiovese fra ældre vinstokke med lavt udbytte – og kun i de bedste årgange.
Druerne håndhøstes ved optimal modenhed og gennemgår en streng selektering, hvoraf kun 75 % af druerne ender i denne riserva. Efter gæring lagrer vinen i 12 mdr. på små, nye franske egefade (barriques) og yderligere 12 mdr. på ståltank, inden den aftappes på flaske. En del af vinen ligger desuden i kortere tid på amerikansk eg. Intens rubinrød farve. Smagsnoter: Imødekommende duft af kirsebær, blomme og solbær, med noter af ristet kaffe, lakrids og vanilie fra fadlagringen. Smagen er fyldig, rund og blød.
Drue: 100 % Sangiovese.

Valpollicella Ripasso Superiore DOC, Veneto. pr. fl. 299,-
Druerne vivificeres på traditionel vis i første omgang, men ligger herefter på drueskallerne fra amarone produktionen. Denne specielle fremgangsmåde giver vinen ekstra dybde og kraft i forhold til en traditionel valpolicella. Afslutningsvis lagres vinen i 12 mdr. på barriques og yderligere 1 år på flaske inden frigivelse til salg. Vinen har en dybrød farve og en herlig nuanceret bouquet. Masser af brombær, kirsebær og kaffe og et strejf af nelliker, tobak og kamfer. Smagen er fyldig og meget rund, med masser af muskler. Et flot valg til kraftige gryderetter, krydret lam og dyrevildt – og også velegnet til grillbøfferne.
Druer: Corvina, Rondinella og Molinara

Stupore, Campo alle Comete, Bolgheri, Toscana. pr. fl. 385,-
Super Toscaner med udsøgt balance. Druerne vinificeres separat og gæringen foregår over 3 uger, i rustfri ståltanke. Vinen lagrer i 12 måneder i nye og 1-2 år gamle franske egetræsfade, og lagrer minimum 6 mdr. på flaske inden frigivelse til salg. i glasset en dyb rubinrød farve. Duften er meget åben med noter af blommer, solbær og sødlig chokolade, samt et strejf af pebermynte. Smagen er medium fylding, ret tæt og frugtrig med en vedvarende saftig eftersmag.
Drue: Cabernet Sauvignon, Petit Verdot, Merlot, Syrah